Besan (gram flour):

Er fremstillet af malede kikærter eller channa dal (s.d.)

Boghvede (Fagopyrum): 

Er i familie med pileurt, skræppe og rabarber.
Alm.  boghvede (F. esculentum) er indført fra Manchuriet og Mongoliet til Europa.
I Danmark,  kan den dyrkes på let, sandet jord.
Den ses desværre sjældent, måske fordi udbyttet er meget afhængigt af en lang varm sommer.

Frugterne er sortbrune, trekantede nødder og heraf kan der fremstilles boghvedgryn.

Boghveden er rig på stivelse og er fin som grød. 

Byg (Hordeum):

Hører til de ældste kulturplanter; der er fundet korn i pyramiderne.
I Danmark begyndte dyrkningen i yngre stenalder

Den dyrkede byg inddeles i to hovedgrupper, seksradet og toradet. 
Den mest dyrkede er toradet byg; på meget let jord dyrkes seksradet.

I DK dyrkes byg næsten kun som vårsæd; den er landets mest dyrkede kornart og optager ca. halvdelen af kornarealet og bruges til foder, gryn og brygning af øl.

Chapatimel:

Er en blanding af forskellige fuldkornstyper, sammensætningen kan variere; man kan fint bruge ½ hvede og ½ grahamsmel 

grahamsmel:

Er malet hel hvede der indeholder alle kornets bestanddele.

Havre (Avena):

Havren stammer fra Iran og Kaukasus og kom til Danmark i den yngre bronzealder (1000-500 f.Kr.). og er en af de vigtigste kornarter på vore breddegrader, fordi den er hårdfør og bedre kan tåle regn i modningstiden.

Den mest dyrkede er almindelig havre (tophavre), den sås mest om foråret da den dårligt tåler frost.
Havre bruges til brød og gryn.
Indeholder 55 % stivelse, 2-5 % sukker, op til 10- 14 % protein og 6-9 % fedt.

Hvede(Triticum):

Hvede er blevet dyrket i mindst 6000 år i Kina og Ægypten, og  er, sammen med ris og majs, verdens tre vigtigste kornarter.

De dyrkede arter inddeles i tre grupper: enkorn-, emmer- og spelt-

 Til 1 kornhvede hører kun enkorn (Triticum monococcum); vokser vildt i Asien og dyrkes kun sjældent.   

 Emmer (tokorn)-gruppen består af:

Emmer (Triticum dicoccum), der er den ældst kendte dyrkede hvede.

Til speltgruppen hører:

Spelt (Triticum spelta) og dværg- hvede (Triticum compactum) der kun dyrkes begrænset.

Den dominerende almindelig eller blød hvede (Triticum vulgare eller sativum), dyrkes i Europa, Asien, Afrika, Amerika og Australien.

Hvede indeholder ca. 13% protein, 2% fedtstof, 61% kulhydrat,13% vand og en hel del vitaminer af B-gruppen  

Både enkorn og emmer blev som de første kornarter dyrket i Danmark i yngre stenalder.

Bageriet /mølleriet Aurion har taget dyrkningen af biodynamisk Emmer og Spelt op, det kan varmt anbefa- les at prøve disse sorter, der er meget rige i smagen.

Majs (Zea mays):

Er et enårigt, 2-6 m højt græs. 
Majs ikke er fundet vildtvoksende, så der hersker tvivl om hvor den stammer fra.

Man ved at majs blev dyrket af Inkaerne, før Columbus kom til Amerika.

Der kendes over 300 majssorter bl.a. stivelsesmajs, flintmajs hestetandmajs og sukkermajs.

Majsmel bruges bl.a. til Tortillas.  
Til Polenta anvendes majsgryn.

Te af ”skægget” er et udmærket urindrivende middel.

 Kornene indeholder 4-6 % fedt, kaldet majsolie ( findes næsten kun  i kimen), samt ca. 10 % protein og ca. 66 % kulhydrat.

Mannagryn -  oprindeligt manna- sød græs (Lat: Glyceria fluitans): 

En meterlang plante af græsfamilien med
små lange og smalle aks, betegnelsen
bruges også for en type hvedegryn.

Gror i og ved ferskvand i Europa og det nordlige Asien.
Mannagryn, har en sød, mandelagtig smag.

Rug (Secale):

Rugen er ca. 3000-4000 år gammel og hører hjemme i det sydvestlige Asien.  
Almindelig rug stammer fra bjerg- rug, som vokser vildt i bl.a. Spanien.  
Kendt i Mellemeuropa i bronzealderen - i Danmark er den første gang set i fund fra  jernalderen.

Rug deles i 3 hovedtyper:

Vinter-rug, sås om efteråret, høstes følgende sommer og er den mest almindelige.

Vår-rug, der sås om foråret og høstes om sommeren; dyrkes især på let jord.

Sankt-hans rug, sås i forsommeren, afgræsses i eftersommeren og høstes følgende sommer.

Rug er mere nøjsom og hårdfør end hvede.