Det sunde japanske køkken fik med makrobiotikken  en udløber, som slog igennem i Vesten  i 60'erne, hvor man  også hvad mad angik, søgte nye veje.

Den japanske filosof George Ohsawa introducerede allerede i begyndelsen af århundredet denne ernæringsform. Makros betyder stor, og bios betyder liv.

Der er altså tale om en diæt, som menes at give bedre helbred og større livsglæde.  

I lighed med de gamle indiske og kinesiske kostforskrifter skal makrobiotikernes mad ikke blot mætte, den skal også virke syg- domsforebyggende og / eller helbredende.  

De evigt forekommende yin- og yangkræfter, ligger bag denne kostfilosofi, ligesom de danner basis for en del af den østlige lægekunst.  

I makrobiotikken tages der hensyn til, om fødemidlerne er overvejende af yin -eller
yang karakter.  
Planternes dyrkningssted, deres struktur, og årstiden de spises på, er også variable udfra hvilke man søger at opnå en balance.  

Kornprodukter udgør op til 6O % af den daglige ernæring, grønsager Ca. 30%, tang
og soyabønneprodukter  (og af og til fisk) udgør resten.