corner left top

boenne linsesorter head

gold bar

corn right top

basis but
broed button
chutney but
dessert but
div but
groensag but
info but
kryd but
k tools but
ordbog but
pasta but
paalaeg but
raita but
ris but
salat but
suppe but

Der findes rigtig mange bønne & linsesorter, som kan bruges i det vegetariske køkken.

De forskellige sorter har lavt fedtindhold og indeholder proteiner (nogle i større mængder og mere letfordøjeligt end kød), samt flere B- vitaminer (tiamin, riboflavin, og niacin), flerumættede fedtsyrer, kalcium , fosfor, jern, og diverse spormineraler.

Suppleret med brød og mælkeproduk-ter, kompletteres sammensætningen af de essentielle aminosyrer i kosten fuldt ud.

Et fælles kendetegn for mange af de tørrede bønne & linsesorter er at de skal sættes i blød i kortere eller længere tid før de kan bruges, d.v.s. at man skal "tænke en dag i forvejen", når man laver mad.   

Der findes mere end 300 forskellige sorter Leguminosae som arten hedder.

I det følgende en oversigt over nogle af de mest kendte:

Mungbønne(r): 

Er nok den mest kendte. 
Den er hurtig at koge, letfordøjelig og har en fin, mild smag.

Anvendes til supper, khichari og som spirer.

Soyabønne:

Er ærtestore, ovale og gule.
De indeholder mere protein og fedt end andre sorter.
Proteinsammensætningen  er næsten komplet og fedtet  hoved- sageligt flerumættet.

Findes som hele bønner, mel (20% fedt - 40% protein) og som flager.
Bruges som hele, som bindemid- del i saucer og til bagning.

Ukogte soyabønner indeholder et enzym (trypsin inhibitor) som modvirker optagelse
af protein i kroppen - kogning og anden varmebehandling ødelægger enzymet.

Brune- hvide- sorte og sortøjede bønner:

er næsten ens i sammensætning.
Kogetiden er fra 45 min. for de små sorter, til godt 1 time for de store.

Er gode til supper gryderetter, salater, saucer og stuvninger.

Channa bønne (channa- dal)
   
E
r meget populær især i Indien.    Den er nært beslægtet med kikærter en smule større end mungbønner-  runde og gule med en sødlig smag.        

Ristet og malet sælges den ofte som kikærtemel (besan).                 

Anvendes til sauce, slik og i friteret tilbehør

Urad bønne (Urad- dal) 
 

Er beslægtet med mung bønner.
Den er lille, hvid og har en gråsort skal.
Urad bønnen er alsidig; den kan anvendes i supper, pandekager, friteret og som tilbehør.

Toovar bønne (Toor- dal)
         
Den er større end channa bønnen, er rund, har en lys gyl- den farve og  er sødlig i smagen.
 

Den er meget anvendt i de sydindiske sambar- retter (s.d.).

E
r ofte behandlet med amerikansk olie for at beskytte mod insekter.

Olien fjernes ved at sætte bønnerne i blød i varmt vand. 
Kan evt. erstattes med gule ærter. 

Kikærter (garbanzo bønner)  
    
Er en variant af ærter i familie  med channa-dal og dyrkes meget i  middelhavslandene.

De ser ud som gule ærter men har  en mere nøddeagtig smag.
Anvendes hele og holder formen selv ved lang tids kogning.
Egner sig godt til sammenkogte retter og salater.

 Linser (grønne, røde og gule)    

Er en ærtesort med korte bælge og runde frø.

Har været dyrket i århundreder i Middelhavsområdet.

De røde og gule sorter er afskal lede og halve frø.

Anvendes i supper sammenkogte retter og salater.

Til salater er de grønne linser bedst egnede, da de ikke så let koger ud.

fra japan but
kokosmaelk but
mel gryn but
micro macro but
nigari but
polenta but
ris but
seitan but
smoer but
surdej but
tofu but

corn left down

 knap but

corn right down